Af seniorforsker Anu Siren, projektleder i MATURE

Andelen af ældre i befolkningen stiger, og samfundsøkonomiske prognoser forudsiger som følge et markant økonomisk pres på velfærdsstaten og den service, der skal leveres i fremtiden. I Danmark er ældreservicen blevet reformeret i flere omgange siden 1990’erne for at effektivisere og øge dens kvalitet, og tendenser som rehabiliterende tilgang samt standardisering og individualisering af ældreservice fortsætter. Også pensionsalderen er blevet hævet, og de årgange, der i dag er midaldrende, kan forvente at forblive 10-15 år længere på arbejdsmarkedet end deres forældre.

I dag står vi som samfund overfor en stor forandring, som knytter sig til den aldrende befolkning. I 2017 skrev magasinet Social Forskning om nogle af de udfordringer, forandringen fører med sig. (Social Forskning 2017)

Forandringen handler ikke alene om, at andelen af ældre bliver større. Den handler også om flere sideløbende udviklingstrends, hvis betydning endnu ikke er fuldstændigt kendt, såsom nye kulturelle manifesteringer af ældreliv, teknologiske og medicinske gennembrud samt ændrede rammer for velfærdsstaten. De udfordringer og muligheder, som disse trends bibringer, kræver sandsynligvis en mere radikal nytænkning af visioner og strategier for fremtidens velfærd og ældreservice.

De nuværende modeller og prognoser tager ikke tilstrækkeligt højde for den tiltagende diversitet blandt den kommende ældrebefolkning og overser det potentiale og de ressourcer, der findes hos den voksende gruppe af seniorer. (ISO2017) For det første vil ældre i fremtiden gennemsnitligt have bedre funktionsevne, hvorfor behovet for hjælp udsættes. For det andet vil ældre i højere grad tilbyde uformel hjælp, pleje og anden service til andre, der har brug for det. I fremtiden vil flere ældre for eksempel hjælpe andre ældre, ægtefæller eller børnebørn med kørsel eller arbejde som frivillige spisevenner til ensomme ældre. Endelig bliver de ældre medbestemmende, når forskellige sociale, kulturelle eller sundhedsmæssige services og tilbud designes og planlægges.

Digitalisering er en af de kræfter, der driver forandring i vores hverdagspraksisser, vores præferencer og vores måder at være sammen med hinanden på. Digitalisering driver fænomener såsom deleøkonomi, brug af on-demand services og selv-monitorering af sundhed: Alle fænomener som potentielt kan disrupte måden, hvorpå velfærdservicen produceres, leveres og modtages. Vi ved forbløffende lidt om, hvad disse ændringer betyder for de kommende ældres behov og præferencer som forbrugere af velfærdsservice.

For at et samfund som det danske, med en omfattende velfærdsmodel, skal kunne håndtere fremtidens udfordringer med succes, er det nødvendigt at organisere velfærdsservice på nye måder. Projektet MATURE, der er et samarbejde mellem tre forskningsmiljøer og to kommuner, hvori Innovationsfonden har investeret knap 8 millioner kroner, skal vise vejen til en bedre velfærdsservice for den voksende gruppe af ældre i samfundet. (Innovationsfonden)

Formålet med projektet er at hjælpe med at løse denne opgave ved at kortlægge, analysere og fremskrive ældres behov og præferencer samt bidrage med ny viden til optimering af velfærdsservicen. MATURE afprøver også, hvordan sociale og teknologiske løsninger kan imødekomme ældres behov og forbedre deres livskvalitet, samtidig med at samfundets udgifter til velfærdsservice reduceres.

Overordnet er MATUREs vision at hjælpe samfundet med at tilpasse sig den nye virkelighed hvor…

…Der er langt flere ældre mennesker end i dag

…Mange lever et langt liv

…Alderdommen er lang med forskellige livsfaser og overgange

…Midlerne til velfærdsservice er begrænsede

MATURE ønsker at være med til at skabe en bedre forståelse af det sene voksenliv, hvordan det er i forandring og hvordan, det formes af de øvrige samfundsforandringer. Projektet vil også give inspiration til, hvordan vi som samfund kan betragte udfordringerne ved den aldrende befolkning på helt nye måder.

Følg med i projektet her på hjemmesiden eller på  Facebook