Af
Anu Siren, Seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
Marlene Rishøj Kjær og Jette Ravn, specialister i trafiksikkerhed og partnere i erfarnebilister.dk

Det er ikke længere alderen, der bestemmer, hvor længe kørekortet er gyldigt. For langt de fleste betyder det, at de kommer til at spare både penge og tid, da de ikke længere skal til lægen for at forny deres kørekort. Til gengæld står bilister med demens og deres pårørende tilbage og har brug for hjælp. 

I 2017 afskaffede Folketinget aldersbaserede særregler ved kørekortsfornyelse. Nu skal alle kørekort blot fornys administrativt for hver 15 år, uanset indehaverens alder. Ældre bilister skal således ikke længere forbi lægen, da kravet om lægeattest i forbindelse med fornyelse også er frafaldet. (Læs mere baggrundsviden her)

Lovændringen afspejler de strukturelle ændringer vores samfund gennemgår i takt med, at den gennemsnitlige levetid er steget og andelen ældre borgere er steget markant. Afskaffelsen af aldersbaserede særregler er således en strategisk beslutning for at tackle den demografiske forandring, der også gør sig gældende i trafikken. Det er en fornuftig beslutning, da de fleste ældre er gode bilister, og fordi den aldersbaserede screening ikke har nogen sikkerhedsmæssig effekt. Hertil kommer den voksende volumen af ældre bilister, der gerne vil fortsætte med at køre bil så længe som muligt, som presser det administrative system, når kørekortet hyppigt skal fornyes.

Langt de fleste ældre reducerer eller stopper med at køre bil spontant, hvis de oplever forringelser i deres evne til at køre bil. Men der er nogle, hvis sygdom i sig selv medfører manglende selvindsigt, og som skal have andres hjælp til at lægge nøglerne. Det er især demenssygdomme, der kan medføre manglende sygdomserkendelse.

Ikke desto mindre, fortsætter ganske få demente bilister med at køre, og dermed er demens og bilkørsel ikke egentlig et trafiksikkerhedsmæssigt problem. Studier både i Danmark og i udlandet har vist, at det ikke kan betale sig at prøve at identificere disse individer ved at teste den generelle befolkning. Problemet med demens og bilkørsel handler snarere om det svære forløb, der nogle gange er forbundet med den sidste tid som bilist. Der er derfor behov for strukturer og støtte til at håndtere processen med at stoppe med at køre bil, når den dementes pårørende, egen læge eller andre aktører opdager, at den pågældende måske skal lægge bilnøglerne.

Et forskningsprojekt gennemført sidste år viste, at især de pårørende har en central rolle i forløbet, når en person med demens skal stoppe med at køre bil. Projektet viste også, at pårørende ofte har svært ved at diskutere eller planlægge kørselsstoppet med den demente person, og at de mangler redskaber til at navigere i processen.

Der er forskellige aktører, som kan være med til at hjælpe en person med demens med at indstille bilkørslen. Da de pårørende ofte er de første, som opdager, at deres ægtefælle eller forælder viser tegn på demens, er deres rolle typisk vigtig i processen med at stoppe med at køre bil.

I forløbet med at blive diagnosticeret med demens kommer man i kontakt med mange fagprofessionelle aktører, som kan hjælpe med et kørselsstop. Først og fremmest er der den praktiserende læge, men man kan også være tilknyttet en hukommelsesklinik på et hospital eller have kontakt med en kommunal demenskoordinator.

Trods de mange aktører på banen, er der også udfordringer og behov for bedre kommunikation og koordinering mellem borger, pårørende og sundhedssystemet og mellem de enkelte aktører indenfor sundhedssystemet og politiet.

En anden udfordring er at få identificeret de demente bilister, som hverken har et socialt sikkerhedsnet eller sygdomsindsigt. Med ophævelsen af de aldersbaserede særregler om et lægetjek, er der risiko for, at de ikke længere får hjælp til at lægge bilnøglerne.

Nu, hvor samfundsstrukturer tilpasses til en virkelighed med flere ældre, bør vi som samfund tænke os godt om. Godt nok handler afskaffelsen af de aldersrelaterede særregler om at fjerne aldersdiskrimination og om at anerkende, at de fleste ældre bilister stadig har gode evner til at køre bil og behov for høj mobilitet. Men denne nye anerkendelse af alderdommen kræver også en erkendelse af problemstillinger, som hører med, når vi lever længere, og sygdomme såsom demens bliver hyppige. Herunder kørselsstoppet pga. helbred.

Selvom ældre bilister skal kunne køre bil på lige vilkår med bilister i alle andre aldre, er der flere, som på et eller andet tidspunkt kommer til at stoppe med at køre bil på grund af demens eller anden sygdom, og som skal have hjælp i dette forløb.

I den nye ordning har de praktiserende læger et skærpet ansvar overfor deres patienter. Der er brug for en informationsindsats overfor de praktiserende læger, hvor de gøres opmærksom på dette og kan få input til, hvordan de stadig i tide kan opspore bilister, der skal stoppe med at køre bil.

I mange andre lande har man satset på trafikmedicinsk efteruddannelse, som ruster de praktiserende læger bedre til at lave en klinisk vurdering af køreevnerne. Lignende satsning bør man også overveje i Danmark.

Bilisterne selv, og især deres pårørende, får en større rolle i den nye ordning. Der lægges et ansvar på individer for selv at kunne træffe beslutningen om kørselsstop, helst spontant og i god tid. Det vil oftere blive de pårørende, der skal tage den indledende samtale. Der er derfor, udover lægernes kompetenceopbygning, også brug for rådgivning til borgerne om både interventionsmuligheder og konflikthåndtering. Der er også behov for at få udviklet disse redskaber, som bilisterne selv og deres pårørende har brug for. Der findes gode eksempler fra andre lande for sådanne redskaber, såsom selvtests, støttegrupper, strukturerede forløb og informationsmaterialer.

Den gamle ordning med aldersbaserede særregler og lægetjek skal ikke genindføres. Den er ikke kun alt for tung og samfundsøkonomisk dyr, den er også forældet og passer ikke med udfordringerne, samfundet står overfor som følge af den demografiske udvikling. Men man skal anerkende, at der er flere bilister, som skal stoppe med at køre bil som følge af helbred og investere i indsatser, der kan hjælpe dem og deres pårørende i at navigere igennem processen på en god og tryg måde.

Artiklen har været bragt i en afkortet version i Kristeligt Dagblad.