En tilfældigt genopdaget SFI-rapport fra 1977 om ældres levevilkår giver nu nye perspektiver til MATURE med rapporten ”Danske ældre i 1977 og 2017“.

Da Freya Casier, som er analytiker på VIVE og tilknyttet MATURE, en eftermiddag sidste efterår skulle fordrive ventetiden ved printeren, gav hun sig til at bladre i en stak papirer, som skulle ryddes op i forbindelse med fusionen mellem SFI og KORA. Blandt dobbelteksemplarer af rapporter, som skulle kasseres, fik hun øje på en SFI-rapport fra 1977 om ældres levevilkår. Da hun kiggede nærmere på rapporten og dens resultater opdagede hun, at den indeholdt et spørgeskema, som så bekendt ud. Flere af spørgsmålene lignede dem, der er blevet brugt i Ældredatabasen, som er en vigtig ressource i MATURE-projektet. Ældredatabasen er en forløbsundersøgelse, som siden 1997 har afdækket ældres levevilkår med spørgeskemaer hvert femte år.

Freya Casier syntes, det var interessant at læse lidt om, hvordan ældre havde det i 1977, og hvilke ting, der var vigtige i ældreforskningen dengang sammenlignet med i dag. Men da hun fik set nærmere på spørgeskemaet, opstod en idé: ”Vi var jo i 2017 og der var ny data på vej til februar, så fordi en del af spørgsmålene i det gamle spørgeskema var de samme som dem, vi stadig arbejder med, kunne de faktisk sammenlignes,” fortæller hun.

Spørgeskemaets 40-årsjubilæum gav altså mulighed for en ny undersøgelse, som kunne afsløre mere om udviklingen i ældres levevilkår over tid. Det er nu blevet til rapporten ”Danske ældre i 1977 og 2017 – Ældre voksnes familierelationer, helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet i 1977 og 2017” af Anu Siren, Freya Casier og Marie Helgaard Seestedt.

Freya Casier fortæller: ”Den nye rapport giver et indtryk af de overordnede forskelle mellem at være ældre i 1977 og 2017. Særligt med hensyn til pension er resultaterne interessante, for vi kan se, at det i 2017 er langt mere almindeligt end i 1977 med en pensionisttilværelse tidligt i den tredje alder, selvom den officielle pensionsalder ikke har rykket sig markant. Det er blandt andet fordi, folk i 1977 sjældnere havde pensionsopsparinger og derfor var afhængige af folkepensionen. Vi kan også se, at ældre voksne havde bedre helbred i 2017, men på trods af det blev flere længere på arbejdsmarkedet i 1977.”

På andre områder er forskellene mellem de to år mindre. For eksempel er der både i 1977 og 2017 flere kvinder end mænd, der bor alene, fordi kvinder gennemsnitligt lever længere, og ældre voksne har fortsat ofte tæt kontakt til deres børn. ”Men langt flere mellem 62 og 75 år vurderer deres helbred som godt i 2017, end det var tilfældet i 1977. Så der er mindre forskelle i relationer og kontakt til børn, men forskellene er store med hensyn til helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet, og desuden levede langt flere kvinder alene i 1977, end det er tilfældet i 2017,” fortsætter Freya Casier.

Den tilfældige genopdagelse at datasættet fra 1977 har altså givet en unik mulighed for nye perspektiver: ”Vi havde ikke planlagt at undersøge data fra før 1997, men det her datasæt har altså bidraget til at kunne sige noget om de store udviklingstendenser med hensyn til sundhedssystem og socialpolitik, der er sket i det danske samfund,” afslutter Freya Casier.