Af seniorforsker Anu Siren

’Folk uden børn er lykkeligere’skrev medierne nogle år tilbage. Ifølge eksperterne står børn i vejen for lykke, selvrealisering og alle de interessante personlige projekter, man ønsker at udføre i sit liv. 

Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danskere, der ikke har fået børn, når de fylder 50 år, cirka 12 % for kvinder og 20 % for mænd. Vil denne andel stige over tid? Ja, formodentlig.

Der er flere og flere frivilligt barnløse – altså voksne, der aktivt vælger ikke at få børn. Samtidig er der også en stigning i ufrivillig barnløshed på grund af fertilitetsproblemer eller mangel på en partner, man ønsker at stifte familie med. Derfor kommer vi til at se en markant stigning i andelen af ældre, der ikke har børn. Men er det noget, der bør bekymre os som samfund?

I MATURE-projektet har vi analyseret data fra forløbsundersøgelsen ’Ældredatabasen’, hvor der indgår en stor gruppe af danske voksne mellem 52 og 97 år. Blandt Ældredatabasens respondenter er andelen af barnløse cirka 12 % på tværs af de undersøgte aldersgrupper. Den laveste andel barnløse findes blandt årgange født i 1935-45, hvor cirka 7 % ikke har børn, og den højeste andel findes blandt årgangene 1960-65, hvor andelen stiger til ca. 13 %. 

Tidligere international forskning har vist, at familieformer har betydning for blandt andet økonomi og livskvalitet senere i livet. Forskningen har dog også tydet på, at barnløse ældre ikke har det værre end dem med børn, forudsat at deres helbred er godt. Man har desuden fundet markante forskelle mellem mænd og kvinder og påvist, at også samfundet omkring og dets velfærdsmodel spiller en stor rolle.

Vi ved ikke, hvilken betydning den voksende barnløshed har for det sene voksenliv i den danske kontekst. Er børn for eksempel nødvendige for at sikre en god alderdom? I den danske velfærdsmodel antager man, at borgere i meget lille grad, hvis overhovedet, er afhængige af familiens hjælp. Alligevel er uformelle hjælperelationer ofte en vigtig del af hverdagen, også i Danmark. Socialt netværk og social kapital – i form af pårørende og social støtte – kan være afgørende, når man skal navigere i velfærdssystemet og træffe forskellige valg, når man skal komme sig efter at have mistet en partner, eller når man skal flytte til en plejebolig.

Ud fra analyserne i Ældredatabasen kan vi se, at målt på forskellige parametre har de barnløse ældre det konsekvent en smule dårligere end dem, der har børn: deres helbred, trivsel og livskvalitet er lavere end blandt de ældre, der har børn. Barnløse mænd har også gennemsnitligt lavere uddannelsesniveau, og deres økonomi er dårligere end blandt dem, der har børn. Men barnløshed hænger ofte sammen med at være enlig, og vores analyser viser, at barnløshed i sig selv ikke har en stor betydning for trivsel, så længe man har en partner.

Der er markante og meget interessante forskelle i forhold til køn. Forskellene tyder på, at barnløshed har forskellig betydning alt efter, om man er kvinde eller mand. Det ser ud til at kvinder, der ender med ikke at have børn, har andre karakteristika end mænd, der ender uden børn. Mens mænd uden børn typisk har lavere uddannelsesniveau, socioøkonomisk position og trivsel, er der blandt kvinder uden børn en høj andel, som er højtuddannede, og de adskiller sig ikke fra kvinder med børn med hensyn til helbred og trivsel. Med andre ord hører mænd, der ikke stifter familie, generelt til et andet befolkningssegment end kvinder, der ender med ikke at stifte familie. 

Resultaterne om kønsforskelle afspejler en vis asymmetri med hensyn til, hvad børn og familie giver og kræver for henholdsvis mænd og kvinder. For kvinder kræver familie ofte en langt større investering af tid, økonomi og karrierevalg end for mænd. Gevinsterne er også mere beskedne, idet kvinder typisk udfører en større andel af arbejdet i hjemmetog ender med en mindre pensionsopsparing. På den baggrund er det måske ingen overraskelse, at barnløse kvinder klarer det godt og ender med højere uddannelse og bedre job. 

Ingen ved endnu, hvordan folk uden børn i de kommende ældreårgange kommer til at have det. Et godt bud er, at billedet bliver mere fragmenteret, og at der kommer til at findes endnu større mangfoldighedinden for denne befolkningsgruppe. MATUREsanalyse dækker over årgange, der på nuværende tidspunkt er 52 år og derover, hvilket vil sige personer, der er født i 1965 eller tidligere. De sociale normer omkring barnløshed har ændret sig gennem årene, prævention er blevet mere mainstream, og i de yngre årgange er der en større og større andel frivilligt barnløse og par, der vælger at stifte familier uden børn. Samtidig er der en del ufrivilligt barnløse og flere, der vælger at leve alene. Endelig er det sandsynligt, at der sker noget med den kønnede asymmetri: mænd og kvinder i dag fordeler nemlig arbejdet i hjemmet mere lige end tidligere, og det kan have betydning for de mønstre, vi kommer til at se blandt barnløse i det sene voksenliv. Rapporten ”Barnløshed og familieform i det sene voksenliv. Sammenligning af ældre barnløse og forældre i forhold til socioøkonomiske karakteristika, hverdagsliv og velbefindende” kan læses her.