Projektkonference 2018
MATURE – Meeting the challenges in population ageing through innovation and cultural adaptation of welfare society
Den 22. august 2018 afholdt MATURE-teamet projektkonference i Vejle på Munkebjerg Hotel. Formålet var at formidle projektets resultater, at give forskellige perspektiver på de samfundsmæssige konsekvenser af den aldrende befolkning og at skabe netværksmuligheder for folk, der er interesserede i emnet.
Vores program indeholdt en række talere fra MATURE-teamet, internationale gæster og partnere, som alle havde forskellige tilgange til gerontologi. Emnerne varierede fra robotteknologi til kunst, hvilket illustrerer, hvor forskelligartede implikationer, aldring har.
Du kan læse mere om konferencen her.
Blandt konferencens talere var medlemmerne af vores internationale advisory board. Deres præsentationer kan ses i fuld længde herunder.
I denne præsentation fra MATURE projektkonferencen i 2018 taler Britt Östlund om, hvad vi kan lære af tidligere brug af teknologi i ældreplejen og stiller spørgsmålet: Hvad kan erstattes af teknologi og robotter, og hvad kan ikke erstattes?
I sin præsentation stiller Desmond O’Neill følgende spørgsmål: Anerkender jeg, at der findes en aldringsbonus? Glæder jeg mig over min egen aldring? Kan vi forene vores eksistentielle sårbarhed med idéen om aldringsbonus?
Se anden del af præsentationen her.
Med denne præsentation giver Marjolein Broese van Groenou et sociologisk blik på forbindelserne mellem uformel og formel pleje og sætter det i et større samfundsmæssigt perspektiv.
Se anden del af præsentationen her.
I denne præsentation taler Moon Choi om forskellige generationer af ældre voksne og deres synspunkter med hensyn til privatliv i brugen af teknologi i ældreplejen.
Se anden del af præsentationen her.
Efter MATURE projektkonferencen gav Simon Biggs denne præsentation på VIVE om holdninger til demens i samfundet, som de opleves af mennesker med demens, plejere og ansatte inden for sundhed, velfærd og service.

MATURE
VIVE
Herluf Trolles gade 11
1052 København K
Danmark