Publikationer

Rapporter og artikler fra MATURE

The promise of assistive technology in institutionalized old age care: economic efficiency, improved working conditions, and better quality of care?

Anu Siren, Anna Amilon, Gabriela Kruse Larsen og Line Mehlsen, Disability and Rehabilitation: Assistive Technology, 2019.

 

Formal and informal care: trajectories of home care use among Danish older adults

Agnete Aslaug Kjær og Anu Siren, Ageing & Society, 2019

Ældres boligsituation og fremtidige boligønsker

Anu Siren & Marlene Rode Larsen, 2019.

Betydningen af, hvordan vi bor, er stor og bliver måske endnu større med alderen, fordi de fysiske omgivelser har en voksende betydning for blandt andet de daglige aktiviteter og muligheder for at leve et selvstændigt liv. Dermed påvirker bolig og dens karakteristika også indirekte helbred, funktionsevne og velbefindende i det sene voksenliv. Denne rapport ser på den nuværende boligsituation og fremtidige boligønsker blandt den del af den danske befolkning, som var 52 år eller ældre i 2017.

I rapporten fremgår det, at de fleste danskere i alderen 52 og derover bliver boende i den bolig, de har valgt tidligere i livet. Resultaterne viser også, at flere forskellige faktorer spiller ind, når man overvejer eller vælger at flytte i det sene voksenliv.

På bagrund af rapportens resultater kan man således se, at de fleste stadig ønsker at blive boende i deres nuværende bolig. For de flestes vedkommende er der heller ikke et økonomisk pres, der gør, at de er nødt til at skifte til en billigere bolig. Det skyldes primært, at mange bor i ejerboliger og har relativt lave månedlige udgifter. Der er dog en mindre gruppe, der bor til leje, som har høje boligudgifter og ingen udsigt til, at de vil blive lavere med årene. De har potentielt udsigt til mange resterende leveår, men står også uden mulighed for at udnytte de penge, der er bundet i deres bolig, hvis behovet opstod.

Rapporten viser dog samtidig, at der over tid er flere, der overvejer at flytte i deres sene voksenliv. Disse overvejelser kan hænge sammen med, at flere ældre ønsker at indrette sig efter den stigende levealder i samfundet og forventningen om en forlænget ”tredje alder”.

Resultaterne er baseret på deskriptive analyser af data fra Ældredatabasen, som er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse for et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 52 år og derover. Ældredatabasen er samtidig en forløbsdatabase, der så vidt muligt følger de samme ældre over tid med 5 års mellemrum. Analyserne tager primært afsæt i den nyeste indsamling af Ældredatabasen fra 2017 (med i alt 10.062 respondenter i alderen 52-97 år). I enkelte analyser undersøges desuden udviklingen mellem Ældredatabasens fem bølger (1997, 2002, 2007, 2012 og 2017).

Ældres familiære og sociale relationer 

Analyser på baggrund af Ældredatabasens 5. bølge

Anu Siren og Malene Rode Larsen, 2019 

Jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for at leve alene, at have mistet flere nære relationer på grund af dødsfald og at have et tyndere socialt netværk. Men med stigende alder er sandsynligheden også større for at have børnebørn, at have mere tid til samvær, og at man ikke oplever sine sociale relationer som belastende.

Resultaterne viser tydelige kønsforskelle på mange områder. Kvindernes sociale netværk er større end mændenes, og kvinder oplever oftere, at deres sociale relationer kræver for meget eller giver anledning til alvorlig bekymring eller konflikter. Kvinder lever oftere alene end mænd og oplever oftere ensomhed. Dog oplever kvinder en højere grad af social støtte fra deres omgivelser end mænd.

Ser man på udviklingen over tid, viser resultaterne en mærkbar tendens i forhold til enkestand. I dag har betydeligt flere kvinder deres ægtefælle i live end for 20 år siden. Det gælder særligt kvinder i ”den tredje alder”. Denne udviklingstendens kan ændre ældrelivets karakter for kvinder på betydelig vis. Det kan for eksempel vise sig med hensyn til boligvalg, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, økonomi, trivsel og helbred. 

 

Ældres frivillige arbejde

Udviklingen over tid

Anna Amilon, Torben Fridberg og Malene Rode Larsen, 2019

Andelen af ældre, der udfører frivilligt arbejde, er steget de seneste 20 år. For eksempel udførte næsten dobbelt så mange 77-årige frivilligt arbejde i 2017 som i 1997. Det skyldes blandt andet, at flere borgere har et godt helbred langt op i 70’erne. Det er især andelen af ældre, som er frivillige på det sociale område, der er vokset.

Selvom flere ældre kvinder udfører frivilligt arbejde, så har antallet af timer, den enkelte i gennemsnit bruger på frivilligt arbejde, ikke ændret sig over tid.

Herudover viser analyserne, at det primært er de mere ressourcestærke ældre, der udfører frivilligt arbejde. Relativt set flere ældre har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år, hvis de samtidig har en videregående uddannelse, vurderer at deres helbred er bedre end de flestes, eller de har hjulpet egne børn og (sviger)forældre med en eller flere dagligdagsaktiviteter inden for den seneste måned.

Generelt er andelen af ældre, der har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år, lidt højere blandt mænd end blandt kvinder.

 

 

Barnløshed og familieform i det sene voksenliv 

Sammenligning af ældre barnløse og forældre i forhold til socioøkonomiske karakteristika, hverdagsliv og velbefindende 

Anu Siren, Freya Casier og Anna Amilon, 2018

I rapporten fremgår det, at der er store kønsforskelle, når det gælder socioøkonomiske karakteristika hos ældre uden børn. Mens barnløse kvinder oftere har lange videregående uddannelser og højere indkomst end kvinder med børn, så er det modsat hos mændene. Samlet set tyder disse forskelle på, at der er en vis selektion i, hvem der har og ikke har børn – og at denne er forskellig for mænd og kvinder. 

Resultaterne tegner et billede af, at barnløse kvinder ofte har fokuseret på uddannelse og karriere i stedet for familie. Dette mønster ses ikke hos mændene, som ofte både har karriere og familie. Mange af de mænd, der ikke har børn (og partner), har lavere uddannelsesniveau og er måske mere sårbare både fysisk, socialt og psykisk. 

Et andet af rapportens hovedresultater er, at det at have en partner spiller en stor rolle i forhold til trivsel og ensomhed. Ældre mænd og kvinder, der bor alene, er de mest sårbare i forhold til fysisk, psykisk og social trivsel – uanset om de har børn elle ej. De aleneboende ældre uden børn er dog allerdårligst stillet socialt.  

 

 

Socio-economic and lifestyle determinants of giving practical support to adult children in the era of changing late life

Anu Siren og Freya Casier, Ageing & Society 2018

 

Ældres helbred, funktionsevne og livsstil

Analyser på bagrund af Ældredatabasens 5. bølge samt udviklingen mellem 1. og 5. bølge 1997-2017

Anu Siren og Malene Rode Larsen, 2018

For tyve år siden vurderede 56 % af de 77-årige danskere, at de havde et godt helbred. Men der er sket meget med de ældres sundhed siden 90’erne, og i 2017 vurderede 63 % af de 77-årige, at deres helbred var godt.

Tallene stammer fra VIVEs Ældredatabase, der siden 1997 har fulgt udviklingen i danske ældres helbred hvert femte år.

Det er især ældre i ”den tredje alder”, som trives godt. Der er tale om en gruppe af personer, som for de flestes vedkommende ikke længere er på arbejdsmarkedet, men som stadig er friske og aktive. 69 % af de 67-77-årige svarer, at de har følt sig glade, afslappet, aktive, friske og udhvilet inden for de seneste to uger. Dette er markant flere end både dem, der er yngre og ældre.

 

Danske ældre i 1977 og 2017

Ældre voksnes familierelationer, helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet i 1977 og 2017

Anu Siren, Freya Casier og Marie Helgaard Seestedt, 2018

I rapporten fremgår det, at der på nogle områder er store forskelle mellem danske ældres livsstil i 1977 og 2017. Det gælder for eksempel i forhold til helbredstilstand og tilknytning til arbejdsmarkedet, mens forskellene er noget mindre, når det gælder relationer og kontakt til børn.

Både i 1977 og 2017 er der betydeligt flere ældre kvinder end mænd, som bor alene – dog er andelen af ældre kvinder, der bor alene, faldet i løbet af de 40 år. Ældre i Danmark har ofte tæt kontakt til deres børn og bor geografisk i nærheden af dem. Der er dog lidt færre, der bor tæt på deres børn i 2017, end der var i 1977.

I forhold til danske ældres helbred, var der i 2017 markant flere, der vurderede deres helbred som værende ’godt’, end tilfældet var i 1977. Ser man på arbejdsmarkedstendenserne, så var der flere kvinder, som ikke havde været erhvervsaktive i 1977, end der var i 2017. Ikke desto mindre var der blandt dem, som havde været på arbejdsmarkedet, en høj andel, der fortsat var på arbejdsmarkedet sent i livet i 1977. Også en større andel mænd var aktive på arbejdsmarkedet i en sen alder for 40 år siden.

MATURE

VIVE
Herluf Trolles gade 11
1052 København K
Danmark